Brugsklaver. Nyt.Nemt & Nørdet - med CD af Niels Jørgensen.
Brugsklaver er at kunne spille en sang på klaver med eller uden melodi-vel at mærke på en overbevisende måde. Dvs. at lytteren får en fornemmelse af, at mange af sangens kendetegn er til stede. Eksempelvis de underliggende rytmiske struktur eller genrehensyn.
Klaveret er et unikt instrument, da man både kan spille melodi, akkorder og bas på samme tid. Derfor har man mange muligheder for at imødekomme ovennævnte hensyn. I dette materiale tages der primært afsæt i den rytmiske musik, med afstikkere til danske viser.
Materialet henvender sig til musikhøjskoler, musikskoler, seminarier og lignende.Tilegnelsen af stoffet for ikke så musikteori-trænede er gjort lettere, ved at der er tegnet akkorder til alle arrangementer. Bastonerne er også de fleste steder skrevet med navn og ikke kun noteret med noder. F-og g-nøglens toner, med beliggenhed og navn, er skrevet ind på det tegnede klaviatur begest i bogen. Endelig findes der en harmonikside on akkorddannelse på durskalaen.
For at sikre en musikalsk gengivelse af sangene, er der i flere af arrangementerne indbygget variationer over figurspillet.
Yderligere er der mulighed for at lytte til den tilhørende CD, hvor man kan høre hver enkelt arrangement. Venstre hånd alene, højre hånd alene og begge hænder samtidigt.
Første del beskæftiger sig med akkordspil. Dvs. at venstrehånden spiller en basfigur, tæt på el-bassen i bandsammenhæng og at højrehånden spiller akkorder. Tilsammen en rytmik, som er stilrigtig. Der bliver gennemgået sange i forskellige genrer, så du senere er selvhjulpen. Det du har lært i den ene sang, får du helt sikkert brug for i den næste. Begynd med begyndelsen.
Anden del beskæftiger sig med akkordspil og melodispil. Dvs. at venstrehånden stadig spiller en basfigur, tæt på el-bassen i bandsammenhæng, og at højrehånden nu både spiller akkorder og melodi. Derfor vil der være gentagelser af sange fra første del, hvor du skal indarbejde melodien i allerede øvet akkordspil. Men der vil også være nye eksempler.