Yamaha Tour Custom Trommesæt...
Air Seal System
Alle Yamahas trætrommer har én ting til fælles: vores dygtige instrumentbyggere skaber hver kedel med vores eksklusive forskudte diagonale samlinger, Air Seal System, sådan som de har gjort det siden 1967. Hvert lag træ skæres til en meget præcis længde, med diagonale kanter i begge ender. Dette gør dem meget stabile i den endelige form, så man ikke behøver nogen form for opfyldning med fugemasse. Hvert lag er indsmurt i en ganske særlig lim, og bankes ned i en form ved håndkraft, et lag ad gangen. Tilsidst sættes en kraftig ballon ind i formen og blæses op, så den presser trælagene sammen imod formen, mens denne tørres i en særlig slags mikrobølgeovn. Denne proces skaber en kedel, der er stærk, perfekt rund og forbliver sådan i mange år.
100% Ahornkedler
Tour Custom-trommerne er 100% ahorn. Stortrommerne er i 7 lag (7mm) og har en varm, dyb tone, mens tommerne er i 6 lag (6mm) med masser af varme og resonans samt en bred "sweet spot". Den matchende trælilletromme har krop, men samtidig rigeligt med top og den har god definition ved alle dynamiske niveauer.
Universelle Størrelser
Tour Custom fås i Yamahas universelle størrelser. Dette forhold mellem dybde og diameter gør trommerne meget alsidige og klar til enhver musikalsk situation. Stortrommerne har masser af punch og respons, tommerne har masser af power og samtidig sustain. Lilletrommen er i 14x6 og kan stemmes på mange forskellige måder.
60-Graders Kanter
Alle Tour Custom-trommer har 60-graders R2-kanter. Dette er nyt for Yamaha ahorntrommer. Denne kant har en mere rund profil så der er mere kontakt mellem skindet og trommen. Dette giver trommen en klarhed i grundtonen og mere varme.
Stortrommeben
Solide, men simple i designet. Stortrommebenene på Tour Custom holder trommen på plads, selv under de hårdeste strabadser. De kan højdejusteres med en trommenøgle, og der er spikes, der kan trækkes ud når dette kræves (på tæppe-underlag f.eks.). Benene er meget kompakte under transport og er udstyret med vinkelmarkeringer, så man nemt kan finde tilbage til der hvor man havde dem sidst.
YESS Tom- og gulvtom
Alle Tour Customs tommer og gulvtommer er udstyret med YESS (Yamaha Enhanced Sustain System). Tommerne er monteret med kun to bolte, der sidder i det såkaldte "nodal point", som er et helt bestemt punkt på trommens længde, hvorved trommens vibration bliver dæmpet mindst mulighed.
Tredobbelt tomholder med kugleled
Tour Custom-sættet inkluderer TH-945 tomholderen, der benytter Yamahas klassiske system med 360-graders kugleled. Kuglen, som er lavet af et meget hårdt kunststof, holdes på plads af en enkelt bolt, hvilket gør justeringen utroligt nem og hurtig. Tommerne kan ganske enkelt sættes lige i den vinkel du ønsker, og de bliver siddende nøjagtig hvor du slipper dem. Base-enheden lader dig montere alle kombinationer af op til 3 tommer eller bækkener.
To Hardware Valgmuligheder
Tour Custom trommesættene leveres med to forskellige hardware valgmuligheder: 800-serien, som er hardware med dobbeltben, beregnet til intens turné-brug eller 700-serien, der er lidt lettere, til dem, der ikke behandler deres sæt helt så hårdt. Tour Custom kan også købes som sæt uden hardware, eller som enkelte trommer i løs vægt.
Fire smukke lakerede finishes
Tour Custom fås i fire højglanslakerede lakeringer - tre gennemsigtige og en massiv. Brown Sunburst (BSB), Ocean Blue (OCB) og Sakura White (SAW) lader det smukke ahorntræ skinne igennem. Black Onyx (BKO) er en dyb sort finish.