Slægtsforskning er detektivarbejde med papir. Du starter med det, du ved med sikkerhed, og bruger hvert fund som nøgle til den næste kilde. Den vigtigste regel er enkel: arbejd baglæns, én generation ad gangen, og notér hvor du har hver oplysning fra.
1. Saml det, der allerede findes i familien
Før du åbner en eneste arkivside, kan det betale sig at lede hjemme – og hos forældre, bedsteforældre, onkler og tanter:
- dåbsattester, vielsesattester og gamle pas
- skudsmålsbøger, soldaterbøger og svendebreve
- breve, postkort, dagbøger og gamle adressebøger
- fotoalbum (se på bagsiden – der står ofte navne, steder eller et fotografs adresse)
- dødsannoncer, mindetaler og sange fra familiefester
Fotografér eller scan materialet, og skriv ned, hvem der ejer originalen.
2. Tal med den ældre generation
Erindringer er ikke altid præcise, men de giver retning: hvilket sogn familien kom fra, hvad oldefar arbejdede med, om der var søskende, der udvandrede. Læs vores artikel om at interviewe ældre familiemedlemmer for konkrete spørgsmål.
3. Skriv det ned i en struktur
Lav en simpel oversigt over dig selv, dine forældre, bedsteforældre og oldeforældre med navn, fødselsdato og -sted, vielse og død. Markér, hvad der er dokumenteret, og hvad der er "familiehistorie". Mere om dette under Slægtstræet.
4. Find de første personer i kilderne
Når du kender et navn, et omtrentligt fødselsår og et sted, kan du gå i gang med de offentlige kilder:
- Folketællingerne er ofte det letteste sted at starte, fordi mange er indtastet og søgbare.
- Folketællingen fortæller, hvor personen boede, og hvor gammel vedkommende var. Med den viden slår du op i kirkebogen for det rigtige sogn og finder dåben.
- Dåben nævner forældrene – og så begynder det hele forfra én generation længere tilbage.
5. Vær forsigtig med færdige slægtstræer
På nettet findes mange slægtstræer, som andre har lavet. De kan være en god genvej til at finde ud af, hvor du skal kigge, men de er ikke kilder i sig selv. Kontrollér altid oplysningerne i de originale kirkebøger og tællinger.
6. Søg hjælp
Danske Slægtsforskere driver hjemmesiden slaegt.dk med råd til begyndere, og mange lokale slægtsforskerforeninger og lokalarkiver har åbne arrangementer. Det er også her, man kan få hjælp til en svær håndskrift. Se flere steder under Arkiver og kilder.
Typiske begynderfejl
- At antage, at to personer med samme navn i samme sogn er den samme person.
- At stole blindt på alderen i en folketælling – den kan være skønnet eller rundet.
- At overse, at navne kunne staves på flere måder (Christensen, Christiansen, Kristensen).
- At glemme at notere kilden, så man et år senere ikke kan finde den igen.