Næsten alle slægtsforskere kender følelsen: Du ved, at du har set dåben, men du kan ikke huske hvor. Løsningen er kedelig, men effektiv – en kildehenvisning hver eneste gang.
De fem oplysninger
En kildehenvisning skal gøre det muligt for dig selv – eller en fremmed – at finde præcis det samme opslag igen. Notér:
- Kildetype: kirkebog, folketælling, lægdsrulle, skifte …
- Sted: sogn, herred, amt eller by
- Periode: årstal og evt. afsnit (fx "døde 1840–1860")
- Placering: opslag, side, billednummer eller løbenummer
- Hvor du så den: arkiv, database eller bog – og gerne datoen
Eksempel
Kirkebog for [sogn], fødte drenge 1835, opslag 42, nr. 7. Set på Arkivalieronline den [dato].
Til en folketælling:
Folketælling 1845, [sogn], [by], husstand nr. 12. Set i indtastet form og kontrolleret mod originalen.
Original eller afskrift?
Skriv også, om du har set originalen eller kun en indtastning, en afskrift eller et andet slægtstræ. Det gør en stor forskel for, hvor meget man kan stole på oplysningen. Se Slægtstræet om sikre og usikre oplysninger.
Gem et billede
Mange arkiver tillader, at du gemmer et billede af opslaget til privat brug. Navngiv filen systematisk, fx 1835_sogn_foedte_opslag42.jpg, så den passer til din henvisning. Tjek arkivets vilkår, før du deler billeder offentligt.
Når du bruger andres arbejde
Har du fået en oplysning fra en anden slægtsforsker eller et online-træ, så skriv det. Det er både høfligt og ærligt – og det minder dig om, at oplysningen skal kontrolleres.