Kassen med gamle fotos er for mange det første, der vækker interessen for slægten. Men hvem er de alvorlige mennesker på billederne – og hvornår er de taget?
Ledetråde på selve fotoet
Formatet. De små portrætter monteret på karton i visitkortstørrelse blev populære fra 1860'erne. Lidt større "kabinetfotografier" på kraftig karton kom til senere i 1800-tallet. Postkortfotos med trykt bagside blev almindelige omkring 1900. Formatet giver dig et groft tidsrum.
Fotografens navn og adresse. Mange gamle fotos har fotografens navn og by trykt på kartonen. Fotografer flyttede og skiftede adresse, så kan du finde ud af, hvornår fotografen havde forretning på netop den adresse, kan du ofte indsnævre perioden betydeligt. Lokalarkiver og trykte fortegnelser over fotografer er gode steder at lede.
Tøj og frisurer. Moden ændrede sig hurtigt, især for kvinder. Ærmer, kraver og hatte kan give et fingerpeg, men vær forsigtig: Ældre mennesker gik ofte i tøj, der var en generation gammelt.
Baggrunden. Malede kulisser, søjler og stole gik igen hos samme fotograf og kan bruges til at sammenligne billeder.
Find personerne
- Spørg de ældste i familien – helst med billedet i hånden. Se interviewguiden.
- Sammenlign med billeder, hvor navnet er kendt.
- Kig efter begivenheder: konfirmationstøj, bryllupsbilleder, sølvbryllupper.
Skan og navngiv
- Skan i god opløsning – hellere for høj end for lav.
- Skan også bagsiden.
- Giv filerne beskrivende navne, og skriv det, du ved, i en tekstfil eller i billedets metadata.
Opbevaring
Gamle fotos holder bedst køligt, tørt og mørkt. Undgå loft og kælder, hvor temperatur og fugt svinger. Brug syrefri kuverter eller æsker, og undgå selvklæbende album og tape. Skriv aldrig med kuglepen på bagsiden af et foto – brug en blød blyant let på kanten, hvis du skal notere noget.
Del med familien
Når billederne er skannet og navngivet, er det let at dele dem, så flere i familien kan hjælpe med at genkende ansigterne. Husk, at billeder af nulevende personer bør deles med deres samtykke.