En folketælling er et øjebliksbillede: På en bestemt dag skrev myndighederne ned, hvem der boede i hver husstand. For slægtsforskeren er det guld, fordi du ser forældre, børn, tjenestefolk og bedsteforældre samlet – ofte med alder og erhverv.
De tællinger, du oftest bruger
Den første landsdækkende tælling med navne, der er bevaret i stort omfang, er fra 1787. Derefter følger bl.a. 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890 og en række tællinger i 1900-tallet. Hvilke år der dækker hele landet, og hvilke der fx kun omfatter byer eller hovedstaden, varierer, så tjek altid oversigten hos det arkiv eller den database, du bruger.
Hvad står der?
Indholdet ændrede sig over tid. Typisk finder du:
- navn på alle personer i husstanden
- alder (i de ældste tællinger ofte skønnet eller rundet)
- civilstand – ugift, gift, enke/enkemand, fraskilt
- stilling i familien – husfader, hustru, søn, datter, tjenestekarl, inderste osv.
- erhverv – gårdmand, husmand, daglejer, håndværker m.m.
- fødested – først fra midten af 1800-tallet. Det er et af de vigtigste spring i kilden, fordi det fortæller, hvilket sogns kirkebog du skal lede i.
Sådan bruger du tællingerne bedst
- Start med den nyeste tælling, du kender familien i, og gå baglæns. Følg husstanden fra tælling til tælling og se børnene komme til – og flytte hjemmefra.
- Regn fødselsåret ud ud fra alderen, men giv dig et spillerum på et par år i begge retninger.
- Brug fødestedet til at slå op i den rigtige kirkebog.
- Læs naboerne med. Familie boede ofte tæt på hinanden, og forældre eller søskende kan dukke op i huset ved siden af.
Faldgruber
- Stavemåder. Navne blev skrevet, som tælleren hørte dem. Søg også på varianter.
- Indtastningsfejl. De søgbare databaser er lavet af frivillige og er et fantastisk værktøj, men slå altid op i det scannede originalbillede.
- Fraværende personer. Folk, der var ude at tjene, til søs eller på besøg, kan stå et andet sted end deres familie.
- Patronymer. Før de faste efternavne kan en søn hedde noget andet end sin far. Læs om navneskikken.
Hvor finder du dem?
De scannede tællinger findes hos Rigsarkivet, og store dele er indtastet og søgbare hos frivillige projekter som Danish Family Search. Se Arkiver og kilder for et overblik, og læs artiklen Folketællingernes kolonner forklaret.