I mange ældre kirkebøger står der ikke "14. juli", men noget i retning af "Dom. 5 p. Trin.". Præsterne tænkte i kirkeårets søn- og helligdage, fordi det var dér, dåb og vielser typisk fandt sted.
Kirkeårets byggesten
- Advent – de fire søndage før jul. Kirkeåret begynder 1. søndag i advent.
- Epiphanias (Hellig tre konger) – 6. januar og søndagene derefter.
- Septuagesima, Sexagesima, Quinquagesima – søndagene før fasten.
- Påske (Pascha) – flytter sig fra år til år.
- Pinse (Pentecoste) – syv uger efter påske.
- Trinitatis – søndagen efter pinse. Herefter tælles søndagene "post Trinitatis" helt frem til advent.
Sådan læser du forkortelserne
| Står der | Betyder |
|---|---|
| Dom. | søndag (dominica) |
| p. / post | efter |
| a. / ante | før |
| Trin. | trinitatis |
| Pasch. | påske |
| Pent. | pinse |
| Fest. | fest/helligdag |
"Dom. 3 p. Trin." er altså 3. søndag efter trinitatis.
Sådan finder du datoen
Fordi påsken flytter sig, flytter alle de bevægelige helligdage sig med. Du skal derfor kende påskedagen i det pågældende år. Der findes helligdagskalendere i opslagsværker og på nettet, som viser alle søn- og helligdage for et givent år. Find året, find helligdagen – og læs datoen.
Pas på kalenderskiftet
Danmark gik fra den julianske til den gregorianske kalender i år 1700. Efter 18. februar 1700 fulgte 1. marts. Datoer fra før skiftet er derfor ikke direkte sammenlignelige med vores kalender, og en helligdagskalender for de år skal være den julianske.
Dåbsdato er ikke fødselsdato
I ældre kirkebøger står ofte kun dåbsdatoen. Barnet var typisk født nogle dage eller uger før. Skriv derfor "døbt" og ikke "født", hvis kilden kun nævner dåben. Se også ordbogen for flere latinske forkortelser.