Erhvervet er en af de mest brugbare oplysninger i folketællinger og kirkebøger. Det hjælper dig med at skelne mellem personer med samme navn, og det fortæller noget om, hvordan familien levede.
Landbrugets hierarki
Det gamle landbrugssamfund havde en tydelig rangorden:
- Proprietær / godsejer – ejede større ejendomme.
- Gårdmand – drev en gård, enten i fæste eller som selvejer.
- Husmand – havde et hus med lidt eller ingen jord og arbejdede ofte for gårdmændene.
- Inderste – boede til leje hos andre uden eget hus.
- Daglejer / arbejdsmand – arbejdede for dagløn.
- Tjenestekarl / tjenestepige – unge mennesker i tjeneste, ofte på en anden gård end forældrenes.
Håndværk
| Betegnelse | Arbejde |
|---|---|
| Bødker | Lavede tønder, baljer og andre kar af træ |
| Hjulmand | Lavede hjul og vogne |
| Smed | Smedede redskaber og beslag og skoede heste |
| Skomager | Lavede og reparerede sko |
| Skrædder | Syede tøj |
| Væver | Vævede stof, ofte hjemme |
| Tømrer | Byggede tømmerkonstruktioner i huse |
| Snedker | Lavede møbler, døre og vinduer |
| Murer | Murede og pudsede |
| Møller | Drev en vind- eller vandmølle |
| Pottemager | Lavede lertøj |
| Rebslager | Lavede reb |
Andre betegnelser
- Skovfoged – passede skoven for ejeren.
- Ladefoged – forvalter på en gård eller et gods.
- Degn / kirkesanger – kirkens medhjælper, ofte også skolelærer.
- Skoleholder – underviste børn, før læreruddannelsen blev almindelig.
- Almisselem – modtog fattighjælp.
- Aftægtsmand – havde overdraget gården mod forsørgelse.
Når erhvervet skifter
Det er helt normalt, at samme person står som tjenestekarl, så husmand og senere gårdmand – eller omvendt aftægtsmand til sidst. Følg ændringerne fra tælling til tælling; de fortæller en livshistorie.
Flere ord finder du i ordbogen.