Gamle kilder bruger ord, der enten er gået af brug eller har skiftet betydning. Her er en kort ordliste med de ord, begyndere oftest støder på. Forklaringerne er forenklede; betydningen kunne variere fra egn til egn og over tid.
Stand og erhverv
| Ord | Betydning |
|---|---|
| Aftægtsmand/-kone | Ældre person, der havde overdraget gården mod at få ophold, kost og ydelser resten af livet (aftægt) |
| Almisselem | Person, der modtog fattighjælp |
| Daglejer | Arbejder, der blev betalt pr. dag, ofte i landbruget |
| Fæstebonde | Bonde, der havde gården i fæste fra en godsejer frem for at eje den |
| Gårdmand | Bonde med en gård og jord |
| Husmand | Ejede eller lejede et hus med lidt eller ingen jord; arbejdede ofte for andre |
| Inderste | Person eller familie, der boede til leje hos andre uden eget hus |
| Tjenestekarl / tjenestepige | Ansat på gård eller i hus, typisk ugift og ung |
| Tyende | Fællesbetegnelse for tjenestefolk |
| Proprietær | Ejer af en større landejendom |
Familie og civilstand
| Ord | Betydning |
|---|---|
| Copulerede | Viede |
| Enkemand / enke | Mand eller kvinde, hvis ægtefælle var død |
| Hustru | Gift kvinde |
| Pigebarn / drengebarn | Pige eller dreng |
| Uægte | Født uden for ægteskab |
| Ugift fruentimmer | Ugift kvinde |
| Faddere / gudmødre | Dåbsvidner |
| Forlovere | Vidner, der garanterede for, at intet stod i vejen for et ægteskab |
Kirkelige ord
| Ord | Betydning |
|---|---|
| Hjemmedøbt | Døbt hjemme, ofte fordi barnet var svagt |
| Fremstillet i kirken | Det hjemmedøbte barns dåb blev bekræftet i kirken |
| Introduceret | Moderens kirkegang efter fødslen |
| Jordfæstet / begravet | Begravet |
| Ministerialbog | Præstens kirkebog |
| Kontraministerialbog | Degnens eller kirkesangerens kopi |
Forkortelser
- Dom. – søndag (af latin dominica)
- p. Trin. – efter trinitatis
- ux. – hustru (latin uxor)
- fil. – søn eller datter (filius/filia)
- Chr., Jac., Ped., Mich. – Christen/Christian, Jacob, Peder, Michel
Se også Datoer i gamle kirkebøger og Gamle erhvervsbetegnelser.