Kirkebøgerne er præstens optegnelser over de kirkelige handlinger i sognet: dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Fordi næsten alle danskere i århundreder blev døbt, gift og begravet i folkekirken, er kirkebøgerne den kilde, der binder generationerne sammen.
Hvor langt tilbage går de?
Kirkebogsføring blev påbudt i Danmark i midten af 1600-tallet, og for mange sogne findes der bøger fra sidste halvdel af 1600-tallet og frem. En del bøger er dog gået tabt ved brand eller er beskadigede, så hvor langt tilbage du kan komme, afhænger af sognet.
Før og efter 1814
Kirkebøgerne ændrede karakter i begyndelsen af 1800-tallet:
| Periode | Kendetegn |
|---|---|
| Før 1814 | Ofte løbende optegnelser i kronologisk rækkefølge, skrevet som korte tekster. Indholdet varierer meget fra præst til præst. |
| Fra 1814 | Trykte skemaer med faste rubrikker og to eksemplarer: præstens (ministerialbog) og kirkesangerens/degnens (kontraministerialbog). |
At der findes to eksemplarer fra 1814, er en gave for slægtsforskere: Er det ene svært at læse eller beskadiget, kan det andet være tydeligere – og de to kan indeholde små forskelle.
Hvad står der i de enkelte afsnit?
Fødte og døbte. Barnets navn, fødsels- og dåbsdato, forældrenes navne (ofte med stilling og bopæl) og faddernes navne. Fadderne var ofte familie, og de kan være et vigtigt spor til næste generation.
Konfirmerede. Navn, alder, forældre og ofte fødselsdato og -sted. Konfirmationen blev obligatorisk i 1700-tallet og er derfor en nyttig kontrolkilde.
Viede (copulerede). Brudeparrets navne, alder, bopæl og ofte forlovere. I 1800-tallet nævnes ofte også fødested og tidligere ægteskaber.
Døde og begravede. Navn, alder, bopæl og dødsdato. Alderen ved død er ofte omtrentlig, især i ældre bøger.
Tilgangs- og afgangslister. I en del af 1800-tallet blev der også ført lister over folk, der flyttede ind i eller ud af sognet. Kan du ikke finde en person, kan de vise, hvor vedkommende kom fra eller tog hen.
Sådan finder du en person
- Find sognet, fx via en folketælling eller familiens papirer.
- Find kirkebogen for den rigtige periode i Rigsarkivets Arkivalieronline (via rigsarkivet.dk) eller via de søgbare indtastninger, du kan læse om under Arkiver og kilder.
- Bladr til det rigtige afsnit og år, og læs opslagene omkring den forventede dato.
Gode råd
- Læs flere sider før og efter – hjemmedøbte børn blev ofte først "fremstillet i kirken" senere.
- Hold øje med datoer skrevet efter kirkeåret, fx "Dom. 2 p. Trin.". Se artiklen om datoer i gamle kirkebøger.
- Håndskriften er ofte gotisk. Begynd med vores introduktion til gotisk håndskrift.
- Et barn, der døde som lille, fik ofte et søskende med samme navn. To dåb med samme navn betyder ikke nødvendigvis fejl.