Når du åbner en folketælling første gang, møder du en side med kolonner og en håndskrift, der løber fra side til side. Her er en gennemgang af de typiske kolonner, og hvad du skal være opmærksom på i hver.
Sted og husstand
Øverst eller i venstre side står typisk sogn, by eller ejerlav og ofte et matrikel- eller husnummer. En vandret streg eller et nyt nummer markerer, hvor en ny husstand begynder. Læg mærke til, at flere husstande kunne bo under samme tag.
Navn
Alle personer i husstanden, normalt med husfaderen først, så hustru, børn, øvrige slægtninge og til sidst tjenestefolk og logerende. Navnet er skrevet, som tælleren hørte det. Se Christensen, Christiansen eller Kristensen?.
Alder
I de ældste tællinger er alderen ofte rundet eller skønnet, og selv i senere tællinger kan den være et par år forkert. I nogle tællinger står fødselsdato i stedet for alder. Brug alderen til at finde et omtrentligt fødselsår.
Civilstand
Ugift, gift, enkemand/enke, separeret, fraskilt. En "enke" i husstanden kan være husfaderens mor eller svigermor – et vigtigt spor til den forrige generation.
Stilling i familien
Her ser du forholdet til husfaderen: hustru, søn, datter, svigersøn, plejebarn, tjenestekarl, tjenestepige, inderste, logerende. Plejebørn og tjenestefolk kunne godt være i familie med husstanden.
Erhverv
Fx gårdmand, husmand, daglejer, skrædder, smed. Erhvervet hjælper dig med at skelne personer med samme navn og fortæller om familiens sociale stilling. Se Gamle erhvervsbetegnelser.
Fødested
Fra midten af 1800-tallet blev fødested taget med. Det kan være et sogn, en by eller blot "her i sognet". Det er dit vigtigste spor videre til kirkebøgerne.
Andre kolonner
Afhængigt af året kan der også være kolonner om trossamfund, sygdomme og handicap (fx "døvstum" eller "blind"), indvandringsår eller forsørgelse. Læs dem med respekt – de fortæller om virkelige menneskers liv.
Find en introduktion til tællingerne under Folketællinger.