En af de første overraskelser i slægtsforskningen er, at navne ikke staves ens. Samme mand kan stå som Christensen i kirkebogen, Christiansen i folketællingen og Kristensen i lægdsrullen. Det er ikke nødvendigvis en fejl – det er bare sådan, kilderne er skrevet.
Hvorfor varierer stavningen?
- Der var ingen fast retskrivning af navne. Præsten, degnen eller tælleren skrev det, de hørte.
- Christen og Christian er to forskellige fornavne, men de blev ofte blandet sammen – og dermed også Christensen og Christiansen.
- Ch og K blev brugt i flæng. Med tiden blev K-formen mere almindelig i mange familier.
- Forkortelser som Chr. kan dække både Christen, Christian og Christopher.
Sådan søger du
- Søg på alle varianter: Christensen, Christiansen, Christenssen, Kristensen, Kristiansen.
- Brug søgefunktionernes jokertegn, hvis databasen tillader det.
- Søg også på fornavn + sted + omtrentligt år uden efternavn.
- Husk kvindeformen Christensdatter i ældre kilder.
Er det den samme person?
Stavemåden alene afgør intet. Sammenhold i stedet:
- fødselsår (med et par års spillerum)
- fødested eller sogn
- ægtefælle og børn – de giver det stærkeste bevis
- erhverv og bopæl
Hvis to opslag har forskellig stavning, men samme hustru, samme børn og samme gård, er det næsten med sikkerhed samme person. Hvis stavningen er ens, men alt andet er forskelligt, er det sandsynligvis to personer – noget, der sker hele tiden i sogne, hvor halvdelen hed -sen.
Skriv varianten ned
Notér altid navnet præcis, som det står i kilden, og skriv din "normaliserede" form ved siden af. Så kan du senere se, hvor en variant kommer fra. Læs mere om baggrunden under Navneskik og om kildehenvisninger.