Det meste af det, der er skrevet i hånden i Danmark før slutningen af 1800-tallet, er skrevet med gotisk skrift. Den ligner ved første øjekast en række bølgende streger – men den er systematisk, og når du først kender de vigtigste bogstaver, går det hurtigt fremad.
Begynd med det, du allerede ved
Det letteste sted at øve sig er i en kilde, hvor du kender svaret. Find en dåb eller en folketælling, hvor du allerede ved, hvad der står – fx fordi en indtastning har givet dig navnet. Sammenlign så bogstav for bogstav.
Bogstaver, der snyder
- e ligner ofte et lille n med to små toppe.
- n og u kan være næsten ens. Nogle skrivere satte en bue over u for at skelne.
- h har ofte en lang sløjfe ned under linjen.
- s findes i en lang form (ſ) inde i ord og en kort form sidst i ord.
- r kan ligne et lille v eller w.
- Store bogstaver er ofte meget dekorative og kan være svære at genkende.
Gode arbejdsvaner
- Lav dit eget alfabet. Klip eller noter eksempler på hvert bogstav fra den samme skriver. Hver præst havde sin egen hånd.
- Læs hele siden. Et ord, du ikke kan læse ét sted, er måske tydeligt et andet sted.
- Gæt med omtanke. Brug din viden om navne, stednavne og gamle ord. Markér usikre ord med [?] i dine noter.
- Zoom og skru på kontrasten. De fleste fremvisere kan forstørre billedet.
- Brug fællesskabet. Slægtsforskerforeninger og fora hjælper gerne med en svær linje.
Latinske indslag
Mange præster skrev enkelte ord eller hele afsnit på latin, især i ældre bøger. Ofte er det faste formler som baptizatus (døbt), sepultus (begravet) og copulati (viede). Se også artiklen om datoer i gamle kirkebøger.
Hvor finder du øvelsesmateriale?
Arkiver og foreninger har udgivet læsevejledninger og alfabettavler. Kig fx hos Danske Slægtsforskere og i Slægtsforskernes Bibliotek.