Et skifte er opgørelsen og fordelingen af en afdød persons bo. For slægtsforskeren er skifteprotokollerne interessante af to grunde: De nævner ofte alle arvingerne – og de beskriver ofte boets indhold i detaljer.
Hvem foretog skiftet?
Afhængigt af tid og stand blev skiftet foretaget af forskellige myndigheder. For fæstebønder skete det ofte under godset, mens andre skifter blev behandlet af de lokale retsbetjente i by eller herred. Det betyder, at du skal vide lidt om, hvor personen boede, og under hvem, for at finde den rigtige protokol.
Hvad kan du finde?
- Dødsdato eller dato for skiftets begyndelse
- Enke eller enkemand
- Børnene – ofte med alder og opholdssted, også de voksne, der var flyttet hjemmefra
- Svigerbørn, som repræsenterede deres hustruer
- Værger for umyndige børn – ofte en onkel eller anden slægtning
- Registrering og vurdering af ejendele: møbler, tøj, redskaber, dyr og gæld
Hvorfor det er værdifuldt
En skifteprotokol kan give et næsten komplet overblik over en familie på et bestemt tidspunkt. Hvis du mangler en datter, der blev gift i et andet sogn, kan skiftet fortælle, hvem hun blev gift med, og hvor hun boede.
Ejendelene giver samtidig et sjældent billede af hverdagslivet: Var der en kakkelovn? En bibel? Hvor mange køer? Det er detaljer, der får en anetavle til at blive til en historie.
Gode råd
- Find først dødsdatoen i kirkebogen.
- Undersøg, om personen hørte under et gods eller en anden myndighed.
- Kig i protokollen for de følgende måneder – skiftet blev ikke altid påbegyndt med det samme.
- Mange skifteprotokoller har registre, men de er ikke altid fuldstændige.
Skifter findes hos Rigsarkivet, og en del er registreret af frivillige. Se Arkiver og kilder.