En mand forsvinder fra sit fødesogn og dukker op et helt andet sted ti år senere. Hvordan finder du ud af, hvor han var imellem? Svaret er ofte lægdsrullerne.
Hvad er en lægdsrulle?
Lægdsrullerne var registre over drenge og mænd, der kunne indkaldes til militærtjeneste. Landet var delt i lægder – typisk et eller flere sogne – og hvert lægd havde sin rulle. Fra slutningen af 1700-tallet blev drenge på landet indført i rullerne allerede som små, og de blev fulgt, indtil de var for gamle til tjeneste. Ordningen blev senere udvidet og ændret flere gange, og rullerne blev ført langt ind i 1900-tallet.
Hvad står der?
Oplysningerne varierer, men ofte finder du:
- navn og fødested
- faderens navn
- alder eller fødselsår
- bopæl
- højde og bemærkninger om helbred
- hvor han flyttede hen – og senere, hvor han kom fra
Netop flytningerne er guld værd. En note som "flyttet til ... sogn" fortæller dig, hvor du skal lede videre.
Hovedruller og tilgangsruller
Rullerne blev fornyet med faste mellemrum (hovedruller), og i årene imellem blev nye drenge og tilflyttere skrevet ind i tilgangsruller. Når du følger en person, skal du derfor ofte veksle mellem de to.
Hvorfor så nyttige?
- De dækker mænd fra almindelige kår, som sjældent optræder andre steder.
- De følger personen år for år – ikke kun hvert femte eller tiende år som folketællingerne.
- Faderens navn hjælper dig med at skelne mellem mænd med samme navn.
Svagheder
Lægdsrullerne har en stejl indlæringskurve: Systemet med lægdsnumre og henvisninger mellem ruller kræver lidt øvelse, og håndskriften kan være kortfattet. Kvinder står der ikke. Begynd med en person, du allerede kender godt, og brug rullerne til at udfylde hullerne.
Lægdsrullerne findes hos Rigsarkivet. Se Arkiver og kilder.